Kvinde forsøgt voldtaget i Skejby
Kvinde undgik voldtægt ved at råbe, at hun havde aids. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
Voldtægtsmand stak af, da offeret råbte, hun havde aids. En snarrådig kvinde undgik at blive voldtaget, da hun fredag råbte, at hun havde aids.
- Det fik gerningsmanden til at stikke af - han kunne ikke vide, at kvinden løj, oplyser Århus Politi. Episoden fandt sted fredag ved 19-tiden bag Skejbycenteret i Århus Nord.
Kvinden havde ifølge politiet været på indkøb i Føtex i centret og havde bemærket en mandsperson stå ved pølsevognen på torvet. Da kvinden forlod centret, fulgte manden efter hende og overfaldt hende på en øde sti bag.
Heldigvis var kvinden trods chokket kvik nok til at råbe, at hun havde aids, så manden stak af.
Han beskrives som sydlandsk af udseende. 40-45 år. Ca. 175 cm høj. Kort, mørkt, let krøllet hår. Manden var iført en kort mørkebrun jakke - formentlig af ruskind - brunlige bukser og brune sko. /ritzau/