Kvinde er fundet i god behold

29-årig tilbage på Psykiatrisk Hospital i Risskov

En 29-årig savnet kvinde er igen tilbage på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Sent i aftes henvendte hun sig selv på hospitalet. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 29-årige kvinde var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov til behandling, men forlod stedet og forsvandt onsdag aften i nedtrykt tilstand.

Østjyllands Politi efterlyste kvinden torsdag og understregede, hvor vigtigt, det var at finde hende hurtigt.

Fredag aften klokken 22:30 kom den 29-årige kvinde selv tilbage til hospitalet i Risskov.