Kvinde dræbt i ulykke

Kørte ind i et vejtræ og blev slået ihjel på stedet

Foto: Google Maps

En 26-årig kvinde mistede i nat livet i en soloulykke i Saksild nær Odder.

Ulykken skete omkring klokken 3.12 på Strandvejen i Saksild, hvor kvinden pludselig kørte af vejen i sin bil og ramte et vejtræ.

Da redningskøretøjerne kom frem til stedet, kunne lægen konstatere, at kvinden var død som følge af det voldsomme sammenstød.

Østjyllands Politi er nu i gang at foretage undersøgelser på det sted, hvor kvinden mistede livet og afhører i den forbindelse vidner i området for at forsøge at finde frem til årsagen:

- Årsagen til færdselsuheldet beder vi nu vores bilinspektør om at klarlægge, siger vagtchef Christian Riis til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På grund af omstændighederne omkring ulykken, tog det politiet noget tid at identificere kvinden, der beskrives som en 26-årige kvinde fra Horsens.

De pårørende er i løbet af natten og morgenen blevet underrettet.