Kvinde død i trafikulykke mandag morgen

En kvinde har mistet livet i trafikken mandag morgen

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

En kvinde har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke mellem Ry og Skanderborg. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik meldingen om ulykken kl. 8.28. Politiet oplyser at der er tale om et frontalt sammenstød mellem to biler. 

Ulykken skete på Hovedvejen.

Læs også Barskt mandagsvejr: Voldsom snefygning og isslag

- De to biler kom kørende mod hinanden og kører frontalt sammen, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kvinden blev erklæret død på stedet. Manden i den anden bil blev kørt på skadestuen i Aarhus, men er ifølge politiet ikke alvorligt kvæstet.

Kvinden, der afgik ved døden ved det frontale sammestød, er 51 år gammel, oplyser politiet.

Politiet er lige nu ved at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken. 

Læs også Nyt snevejr på vej - kan lamme trafikken mandag morgen

- Vi kan endnu ikke sige, hvad årsagen til ulykken er, men når man kigger ud af vinduet kan man jo se at der er meget hvidt udenfor, og vejret kan have spillet en rolle, men hvordan kan vi endnu ikke sige, siger Jesper Duus.

Hele morgenen er der faldet sne i store dele af Østjylland og der har været kraftig snefygning og isslag, der har gjort vejene lumske at køre på.