Kvinde kørt ned og dræbt af fejebil
På Nørregade i Horsens blev ældre kvinde nytårsdag kørt ned af en fejebil. Politiet afhører føreren og vidner
En ældre kvinde har nytårsdag mistet livet, da hun blev kørt over af en fejebil på Nørregade i Horsens.
Det oplyser vagtchef Kent Midtgaard, Sydøstjyllands Politi.
Videoen øverst i artiklen er lavet af Local Eyes. Se mere på deres hjemmeside
Ulykken skete søndag formiddag kort før klokken 11 ud for nummer 49 på Nørregade, der ligger midt i byen.
- Vi får en anmeldelse klokken 10.50, og da en patrulje når frem, kan betjentene konstatere, at kvinden er afgået ved døden, siger Kent Midtgaard.
Læs også
Det er søndag formiddag småt med oplysninger om kvinden og om omstændighederne ved ulykken.
Politiet arbejder på stedet med blandt andet at afhøre føreren af fejebilen og med at afhøre vidner, der kan have set, hvordan ulykken skete.