Kvinde død under brand i sit hjem i Horsens
En kvinde er afgået ved døden efter en brand i hendes hjem i Horsens
En brand i en lejlighed på Borgmestervej i det nordlige Horsens har kostet en kvindelig beboer livet. Det bekræfter Sydøstjyllands Politi overfor TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kvinden er 79 år, og det er endnu for tidligt at sige, hvad der har forårsaget branden.
Læs også
- Der gik faktisk ild i hende, og det var det, hun døde af, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Vagtchefen oplyser, at kvindens pårørende netop nu er ved at blive underrettet.
Kvinden forsøgte at kontakte en nabo, inden hun afgik ved døden, men han kunne ikke nå at hjælpe hende.
Læs også
Ingen andre kom noget til, og brandvæsenet lykkedes også med at redde en hund ud af en af lejlighederne.
- Klokken 22.30 skal der være ligsyn og tekniske undersøgelser på stedet for at fastlægge brandårsagen, siger vagtchefen.
Du kan se billeder fra politiets arbejde ved lejligheden torsdag aften i videoen øverst på siden. Den er optaget af Local Eyes.