Kvinde anholt for ildspåsættelse

34-årig sigtes for tre brande i Horsens

En 34-årig kvinde fra Odder bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have tændt ild flere steder i Horsens.

- Vi fik en anmeldelse klokken 22.38 om, at der var ild i en container, der stod op ad et hus på Åboulevarden. Da vi kom til stedet, viste det sig, at der også var ild i en bil på Emilies Plads - umiddelbart i nærheden. I området mødte patruljen den 34-årige kvinde, og flere ting gjorde, at vi mistænker hende for at have sat ild til både bil og container, fortæller vicepolitiinspektør fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Politiet fandt også ild i en opgang i nærheden.