Kvickly udvider under jorden
Det lokale Kvickly-varehus går under jorden
2. nov 2012, kl. 08:26
Mere end 30 dage gammel
Kvickly i Odder har pladsmangel og udvider derfor nu med et underjordisk lager på 500 kvm under nabogrunden.
- Vi har et stort behov for lagerplads i tilknytning til butikken og vi har undersøgt alle muligheder, og den bedste er et underjordisk lager under AAB's parkeringsplads, siger Kvickly-direktør Arne Sørensen til Horsens Folkeblad.
Varehuset i Odder har i forvejen to fjernlagre i Hou og Fillerup, som er fyldt til bristepunktet. Med et stigende behov for at kunne købe større partier af varer hjem i dag, har man valgt at bygge et underjordisk lager, et byggeri der vil gå i gang til foråret.