To kvæstet i motorcykeluheld

To mænd blev slynget igennem luften, da deres motorcykel væltede i en blød kurve i Hasselager.

To mænd på 28 og 37 år blev torsdag kvæstet ved et færdselsuheld på Lemmingvej i Hasselager.

De to mænd kom kørende på en motorcykel, da den 37-årige fører i en blød kurve mistede herredømmet over køretøjet. Motorcyklen ramte autoværnet og væltede, hvorefter de to mænd blev slynget af.

Der var ikke andre personer impliceret i færdselsuheldet.

Ifølge Århus Politi skyldes uheldet sand-

synligvis, at de to mænd kørte med for

høj fart.