Kurt Thorsen blev væk fra retten
Kurt Thorsen dukkede ikke op, da han i dag skulle vidne i den såkaldte lystløgnersag.
20. feb 2004, kl. 13:42
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere århusianske byggematador Kurt Thorsen dukkede i dag ikke op som vidne i Østre Landsret, men alligevel valgte dommerne at lade den såkaldte lystløgnersag fortsætte.
- Det emne, som Kurt Thorsen skal udtale sig om, har parterne allerede selv forklaret, og vi finder ikke, at yderligere forklaringer vil have betydning for sagen, slog retsformanden fast, efter at dommerne havde lyttet til advokaternes argumenter og diskuteret spørgsmålet indbyrdes.
Kurt Thorsen skulle vidne om, hvorvidt Rasmus Trads havde omtalt en ansat i PFA som tidligere direktør André Lublins uægte datter eller ej. /ritzau/