Kurt forkæler konen med røde roser

- Vi har været gift i 45-46 år, nu skal hun have de røde roser. Selvfølgelig. Det er kærlighedens farve, siger Kurt Rasmussen

02:10

Blomsterhandler over hele landet har haft en travl dag.

Kurt har købt røde roser til konen.

Kalenderen siger nemlig anden søndag i maj, hvor hustruer og mødre hyldes i hele landet.

- Vi skal jo være gode ved vores koner. Det er dem, der sørger for, at vi har det godt, siger Kurt Rasmussen fra Hadbjerg.

Kurt Rasmussen fremviser den buket røde roser, som hans kone gennem 45-46 år skal have i anledning af Mors Dag.

Han har ellers haft en travl formiddag, hvor han har kørt med konfirmander. På vej hjem har han dog nået at svinge bilen forbi en blomsterhandler.

- Vi har været gift i 45-46 år, nu skal hun have de røde roser. Selvfølgelig. Det er kærlighedens farve, siger Kurt Rasmussen.

Læs også Lokal købmand har ikke tid til at fri til kæresten

Travl dag

Også hos blomsterhandleren er Mors Dag en travl dag.

- Dagen er 5-10 gange større end en almindelig travl dag. Der er drøn på, siger Lars Simonsen, medindehaver af Hadsten Blomster.

Han fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan kunderne ønsker en perfekt Mors Dag-buket.

- Der stod en lille fyr med 20 kroner. Han kom glad herfra med en Gerbera, og jeg er sikker på, at han har en mor, der bliver rigtig glad for den blomst, siger Lars Simonsen.

I videoen øverst kan du se hele indslaget om Mors Dag.