Kurcenter laver aftale med Norge
Ebeltoft Kurcenter har indgået en aftale med de norske helsemyndigheder om et behandlingstilbud for svært overvægtige.
21. okt 2004, kl. 14:14
Mere end 30 dage gammel
Ebeltoft Kursenter har indledt et nyt samarbejde med sundhedsmyndighederne i Stavanger i Norge.
Det drejer sig om et pilotprojekt, hvor det første hold af overvægtige nordmænd lige efter nytår skal gennemgå et 16 ugers kurophold i Ebeltoft. Opholdet skal være et supplement til den kirurgiske behandling, som de svært overvægtige kan få i Norge.
Det private Ebeltoft Kurcenter har siden starten i 2000 haft stor søgning både fra ind- og udland med sit tilbud om kostomlægning og motion.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Ebeltoft Kurcenter i aftenens udsendelse klokken 22.20.