Kun hjælp til Falck-abonnenter
Kritik af Falck for kun at yde krisehjælp til udvalgte efter fredagens uheld i rutsjebanen Cobraen i Tivoli Friheden i Århus.
10. jul 2008, kl. 09:13
Mere end 30 dage gammel
Mange glade tivoli-gæster fik fredag aften en uventet og ubehagelig oplevelse i Friheden i Århus, da en vogn på rutsjebanen Cobraen faldt ned.
Flere af de chokerede vidner måtte dog klare sig uden krisehjælp.
En af parkens gæster siger i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND, at han blev afvist, da han ringede til Falck for at få krisehjælp.
Manden havde overværet ulykken, men kunne ikke få hjælp, fordi han ikke havde noget Falck-abonnement.
Havde han oplyst Tivoli Frihedens abonnementnummer, havde han fået hjælpen, lyder det fra Falck.