Kun få kræftpatienter til udlandet

Kun en ganske lille del af de kræftpatienter, der er opgivet af det danske sundhedsvæsen, ender med at blive sendt til eksperimentel behandling i udlandet på det offentliges regning.

Det viser den første opgørelse af arbejdet i det lægefaglige panel, som Sundhedsstyrelsen siden 1. januar i år har sat til at vurdere, hvad der kan gøres for kræftpatienter, der er opgivet eller som har ønsket en revurdering af det behandlingsforløb, de er blevet tilbudt. Panelet, der består af kræft-professorerne dr.med. Hans von der Maase, Århus Kommunehospital og dr. med. Heine Høi Hansen, Rigshospitalet har til dato færdigbehandlet 155 patientsager. Det er dog kun de godt 100 sager fra første kvartal, der er indeholdt i den første opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Af den fremgår det, at kun 11 patienter har fået råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i udlandet. Til gengæld har 55 patienter fået råd om yderligere vurdering eller behandling i Danmark.

Ifølge Hans von der Maase er det bl.a. et udtryk for, at panelet ifølge Sundhedsstyrelsens regler, ikke kan henvise til udlandet, hvis der findes et relevant behandlingstilbud i Danmark. Hans von der Maase understreger også, at det aldrig har været et mål i sig selv, at patienterne skulle henvises til udlandet. Man kan så undre sig over, at patienterne ikke har fået det samme behandlingstilbud ude på primærafdelingerne i første omgang, til det siger Hans von der Maase

- Vi prøver så vidt muligt at finde en behandlingsmulighed for hver enkelt patient, men vi har ikke patienten overfor os, og kan derfor heller ikke altid vurdere, om patienten nu også kan tåle eller gennemføre den behandling, vi rådgiver om. Vores råd må derfor nødvendigvis gives med en række forbehold. Derfor vil de patienter, der reelt får et behandlingsstilbud, være færre end dem, vi tilråder en mulig behandling. Det kan være forklaringen på, at lægerne ude på afdelingerne, der kender patienterne, ikke har tilbudt dem yderligere behandling. En anden forklaring kan være, at man ikke på alle afdelinger er klar over, hvilke eksperimentelle eller forskningmæssige behandlinger, der foregår på især kræft-landsdelsafdelingerne i Aalborg, Århus, Odense, Herlev og Rigshospitalet. 35 kræftpatienter har i årets første tre måneder haft et ønske om offentlig støtte til helt bestemte eksperimentelle behandlinger i udlandet. Det gælder bl.a. en række patienter, der har ønsket operation eller forskellige former for medicinsk behandling på klinikker i Tyskland.

- I flere tilfælde er det patienter, der allerede er i gang med en behandling i udlandet, som de ønsker at fortsætte og nu få offentligt tilskud til. Men når vi kan se, at behandlingen ikke har nogen effekt, så kan vi naturligvis ikke anbefale, at den fortsætter. I andre tilfælde er der tale om behandlingsønsker, som ganske simpelt ikke kan hjælpe patienten.

- I stedet har vi i flere tilfælde kunnet anbefale en behandling i Danmark med mulighed for effekt. Vores opgave er kun at tilråde behandling, såfremt vi vurderer, at der er en eller anden sandsynlighed for, at det kan gavne patienten, siger Hans von der Maase til Ritzau. Han tilføjer, at panelet i et enkelt tilfælde har anbefalet, at den samme behandling, som patienten var i gang med i udlandet - og som hjalp - blev fortsat i Danmark. I 17 tilfælde har panelet vurderet, at ingen yderligere behandling vil kunne hjælpe patienterne. Hans von der Maase gør opmærksom på, at antallet af patienter, som ikke vil få et behandlingstilbud dog reelt vil være større, idet panelets råd gives med en række forbehold.

- Mange af patienterne vil vise sig at være for dårlige til yderligere behandling, og nogle patienter er døde inden eller kort efter, at deres sag er blevet behandlet, siger han. Kræftens Bekæmpelse havde sidste år planer om at oprette deres egen second opinion institution. Da Sundhedsministeriets initiativ så kom, stillede de deres planer i bero, men følger panelets arbejde nøje.

- Vi er i øjeblikket ved at blive kloge på, hvordan systemet fungerer overfor den enkelte patient og det vil på et tidspunkt give os anledning til at komme med ændringsforslag til systemet, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed. Han mener dog grundlæggende, at arbejdet i det lægefaglige panel bør tage mere hensyn til den enkelte patients ønsker og forventninger, end det sker i øjeblikket. - Når man går ud over de behandlingstilbud, der er veldokumenterede, så befinder man sig i en gråzone, hvor der ingen eklatant viden er. Derfor må der findes en balance mellem den lægefaglige vurdering og patientens forventninger, siger han. Til det siger Hans von der Maase

- Jeg finder det generelt uklogt at udtale sig om noget, man ikke har forstand på. Arne Rolighed kender ikke de sager, vi har behandlet, i detaljer og har har ikke den nødvendige lægefaglige indsigt. Regeringen har afsat 10 millioner kroner i 2002 og yderligere 10 millioner kroner i år til eksperimentel behandling i ind- og udland, og intet tyder på, at det økonomiske loft er nået. De to kræft-eksperter tager dog ingen økonomiske eller administrative hensyn, når de vurderer henvendelserne. - Vi har kun én opgave, og det er at vurdere, hvad der kan gavne den enkelte patient, fastslår Hans von der Maase. Det lægefaglige panel er med til at skubbe til den i forvejen store forsknings- og behandlingsaktivitet, der i de her år foregår på de danske kræftafdelinger. De har bl.a. foreslået nye medicinske behandlinger ved tarmkræft og lungekræft og bakker op om forsøg med dendritcellevaccinationer på Amtssygehuset i Herlev i forhold til bryst-,bugspyt- og modermærkekræft. De arbejder også på at få iværksat en såkaldt forsøgsprotokol med en ny form for kemoterapi mod lungehindekræft.

- Det er klart, at vi i vores arbejde kan være med til at presse systemet til at indføre behandlinger, som ikke findes i Danmark i forvejen, siger Hans von der Maase.

/ritzau/