Kun få børn ud af Beder-institution

Sagen om en medhjælpers formodede sex-overgreb har kun fået forældrene til tre børn til at sige farvel til Grønnebakken i Beder.

Trods anklagen mod en tidligere pædagogmedhjælper for pædofili har de fleste forældre fortsat tillid til institutionen Grønnebakken i Beder.

Af de 55 børn i institutionen er kun tre meldt ud på grund af pædofili-sagen.
17 andre er meldt ud, fordi de er så store, at de skal i skole.
Samtidig er 8 nye børn blevt meldt ind i institutionen, oplyser Nis Schultz, administrationschef i Århus Kommune.

Han tolker tallene som bred opbakning fra forældrenes side til den skandaleramte institution.

Den 29-årige tidligere pædagogmedhjælper gik i dag med til en frivillig forlængelse af sin varetægtsfængsling, så han skal blive bag tremmer mindst fire uger endnu.

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.

Se også vores side med baggrundsoplysninger om sagen - <a href="http://tv2oj.dk/beder_sagen.asp" target="_blank">klik her.</a>