Kun AGF går videre
Randers FC og Silkeborg IF er begge ude af pokalturneringen i fodbold.
30. sep 2004, kl. 09:12
Mere end 30 dage gammel
AGF er som den eneste østjyske klub videre i pokalturneringen i fodbold.
Århusianerne besejrede i aftes fynske B 1913 med 5-2 på udebane, og dermed har klubben kvalificeret sig til femte runde i pokalturneringen.
Randers FC og Silkeborg IF formåede derimod ikke at spille sig videre i tur- neringen. Begge superligaklubber mødte hold, der til daglig spiller i den næstbedste række, men alligevel måtte Randers FC se sig slået med 3-0 af Frem, mens Silkeborg tabte 4-3 til Horsens efter forlænget spilletid.