Kulturrådmand: Det var enormt krænkende
Marc Perera Christensen (K) blander sig nu i debatten om diskrimination i nattelivet. Han fortæller, hvordan han selv har oplevet at blive lukket ude
Rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen, der er adopteret fra Sri Lanka af danske forældre, har selv haft svært ved at blive lukket ind på diskoterne i Aarhus.
Han mener, at det skyldes hans hudfarve og han føler sig dybt krænket over at være blevet holdt ude.
- Jeg oplevede, at det var rigtig svært for mig at komme i byen, som mørk - som adoptivbarn. Så var der et sikkerhedsproblem, så var der overfyldt eller så var der lige et andet issue, der gjorde at jeg blev afvist, siger Marc Perera Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det var enormt krænkende. Det var enormt sårende, som helt almindelig ung dansk dreng, der er vokset op i forstadsmiljøet i Stavtrup.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND 19.30