Kulturperler mister millioner
Østjyske kulturinstitutioner mister million-støtte
Kulturlivet i Jylland - og dermed også Østjylland - bliver nedprioriteret af regeringen. Sådan lyder kritikken fra flere regeringspartier, efter at udspillet til finansloven for næste år er blevet lagt på bordet. Det skriver Berlingske.
- Der er en tendens til, at statens bevillinger på kulturområdet i høj grad tilgodeser hovedstadsregionen, siger SFs finansordfører, Jonas Dahl, til avisen.
Regeringen foreslår blandt andet, at tilskuddet til Den Gamle By i Aarhus skal skæres med 2,8 mio. kr.
Samtidig står Fregatten Jylland i Ebeltoft til at miste fire millioner kroner, mens også Gammel Estrup-Herregårdsmuseet ved Auning får færre støttekroner.
Se et tv-indslag om nedprioriteringen af kulturstøtten øverst på denne side.