Kulturnatten er aflyst
Blodrøde tal og manglende sponsorer
Det er slut med Aarhus Kulturnat. Arrangørerne kan ikke finde pengene til at videredrive den 16 år gamle tradition.
Arrangementet, som skulle have været afholdt den sidste fredag før efterårsferien, bliver i år ikke til noget, fordi der er problemer med at finde finansiering.
Kulturnatten kører med underskud, og det er svært at finde sponsorer i en krisetid, lyder forklaringen i Aarhus Stifttidende.
- Vi har valgt at sætte det på standby i år. Vi synes, det er nødvendigt at stoppe op og gentænke konceptet, så vi i fremtiden kan lave et bæredygtigt projekt, siger formand for bestyrelsen bag Kulturnat Aarhus, Anna Margrethe Andersen, til Århus Stiftstidende.
Kulturnatten har været afholdt siden 1997 efter forbillede fra København. Det er således første gang i 16 år, at der ikke bliver afholdt en kulturnat i Aarhus.