Kulturhovedstad fylder hotellerne op med gæster

Aarhus 2017 blev indledt med et stort åbningsshow tilbage i januar.

Aarhus 2017 blev indledt med et stort åbningsshow tilbage i januar. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Fra slutningen af maj og frem trak teaterstykket 'Røde Orm' 92.000 gæster til den storslåede kulisse ved Moesgaard Museum.

1 af 3

Aarhus 2017 får en del af æren for, at hotellerne i Aarhus mærker fremgang, mens resten af landet står nærmest stille

Titlen som Europæisk Kulturhovedstad, som Aarhus kan smykke sig med i år, giver tilsyneladende gang i forretningen for hotellerne i byen. 

Læs også Turister elsker Østjylland: Så skal der sælges bolsjer for hele året

Hotellerne i Aarhus havde 18 procent flere overnatninger i maj end i samme måned året før. Det oplyser Danmarks Statistik, som hæfter sig ved at byen er kulturhovedstad - uden dog at have konkrete tal for hvor mange af gæsterne, som er kulturturister.

14 pct. flere end sidste år

I årets første fem måneder blev der overnattet 14 procent flere gange i Aarhus end i samme periode i 2016.

Det kan også aflæses i hotellernes belægningsgrad: Belægningsgraden på de aarhusianske hotelværelser steg fra 68 pct. i maj 2016 til 76 pct. i maj 2017. 

Læs også Turistchef spår: 2017 bliver rekordår i Aarhus

På landsplan blev der i faktiske tal overnattet 3,2 millioner gange på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne i maj 2017. Det er næsten uændret i forhold til maj 2016, skriver Danmarks Statistik. 

Læs også Tobias skal lokke turister til Silkeborg

København er dog stadig regerende danmarksmester i at fylde hoteller: 

Belægningsgraden for værelser på de københavnske hoteller og feriecentre var i maj 87 pct., hvilket er uændret i forhold til samme måned sidste år.

Til sammenligning var belægningsgraden for hotel- og feriecenterværelser i hele landet 62 pct. i maj 2017.

01:00

VIDEO: Omkring 70.000 mennesker var på gaden under Aarhus 2017-åbningsshowet i januar.

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig