Kultserie bliver til teater: Publikum har set det hele, men vil se det igen

Den norske kultserie Skam er blevet en global succes. Teaterversionen af serien havde tirsdag aften premiere i Musikhuset Aarhus

Skuespillerne, der spiller Sana og William i den danske teaterversion af den norske serie Skam, fortæller, at serien behandler flere tabubelagte emner.

Den startede i Norge, som en kortfattet serie med et lille budget. Målgruppen var de norske unge i gymnasiealderen. Men fanbasen eksploderede i medlemstal og brød alle landegrænser og generationsskel.

Serien SKAM, der igennem fire sæsoner behandler klassiske ungdomsproblematikker, er blevet en global kultserie.

Der er ikke nogen skærm, du kan ikke spole tilbage. Du kan ikke starte forfra, du skal være til stede lige nu.

Mette Kier, Musikhuset

Og nu er den også nået Store Scene i Musikhuset Aarhus i en teaterversion. Tirsdag aften var der premiere i Aarhus, og en del af publikum var aldeles bekendte med serien.

- Jeg har set det hele op til flere gange. Jeg har virkelig store forventninger til, at der er forbindelser mellem serien og teaterstykket, siger Rakel Malver fra Mårslet.

00:52

VIDEO: Mor Dorte Svenstrup og datter Nikoline Svenstrup har set Skam sammen, og skal nu i teateret for at genopleve seriens temaer.

Luk video

- Jeg forventer, at det er noget, man kan relatere til, og at det har fanget essensen af, hvad Skam er, og at man får samme følelse, som når man ser serien, siger Frederikke Dyhr fra Mårslet.

Selvom mange af de fremmødte havde set alle afsnit af serien – op til flere gange -, så kan det give en helt anden oplevelse at se Skam opført i teaterversion.

SKAM for mig er alt det, vi ikke tør tale om.

Asil Al-Asadi, skuespiller

- Det sker nu og her. Det er faktisk noget, som du oplever med mange andre mennesker. Så du får en helt anden fornemmelse. Der er ikke nogen skærm, du kan ikke spole tilbage. Du kan ikke starte forfra, du skal være til stede lige nu, siger Mette Kier, der er kunstnerisk chef i Musikhuset i Aarhus.

Krydser generationer

Selvom Skam har været målrettet norske unge, så har den også nået forældregenerationen.

- Det går på tværs af generationer, så man kan gå ind sammen med sine unge drenge og piger og se denne forestilling, og så kan man diskutere det bagefter, siger Mette Kier.

Det var for mange lidt af en overraskelse, da den norske Skam bølge væltede ind over Danmark. Men serien brugte også nye virkemidler.

01:35

VIDEO: Skam brugte helt nye virkemidler og fortællegreb, da den kom frem. Det var en del af succesen, fortæller en ekspert.

Luk video

- Det, der gjorde den unik, da den kom. Det var rigtig meget måden, man fortalte historien på. Det, at man udsendte enkelt scener per dag, som så blev samlet til et afsnit om fredagen, som man kunne se på TV, siger Henrik Højer.

- Ud over det så har den skabt karakterer på de sociale medier. De fiktive karakterer, vi møder i serien, de lever videre på de sociale medier. Oven i det, så kan vi som brugere kommunikere med de her karakterer, vi kan kommunikere om dem, og få indflydelse på, hvordan serien kommer til at se ud, siger Henrik Højer.

Læs også Aarhus Teater er en succes – bedste billetsalg i 14 år

Rost forestilling

Forestillingen, der i disse dage kører i Musikhuset, blev oprindeligt sat op på Aveny-T teateret i København, og fik ved premieren meget ros af anmeldelserne.

- Skam for mig er alt det, vi ikke tør tale om. Den er så fin, fordi den taler om så mange tabu emner, som vi ikke tør tale om. Det er bare et åbent forum, der har gjort det lettere for mig at tale om de her tabuemner, siger Asil Al-Asadi, der spiller karakteren Sana.

02:04

VIDEO: Skuespillerne fortæller, at serien behandler en række tabubelagte emner for unge i dag.

Luk video

- Ud over den er delt op i fire kapitler med fire meget stærke tabuemner, så er der også det gennemgående i forhold til relationer. Vi er generation præstation, vi kan godt komme til at lukke os for meget inde i være for perfekte, siger Jonathan Stahlschmidt, der spiller William.