Kuglestøderen mod Skipperen
Joachim B. Olsen møder Pernille Skipper
8. nov 2012, kl. 21:36
Mere end 30 dage gammel
Der er lagt op til debat, når Liberal Alliances Joachim B. Olsen står ansigt til ansigt mod Enhedslistens Pernille Skipper på Aarhus Universitet.
Skal lighed være en del af fremtidens velfærdsstat, og hvordan bør samfundet finansieres? Det vil den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen (LA) diskutere med Pernille Skipper (Enh.), i en debat d. 15. november klokken 14.15-16.00 i Tvillingeauditoriet på Aarhus Universitet.
Joachim B. Olsen er folketingsmedlem og medlem af By- og Boligudvalget samt beskæftigelsesudvalget. Pernille Skipper er også folketingsmedlem og er medlem af retsudvalget og Socialudvalget.
Det er Frit Forum, der står bag arrangementet.