Krydstogtskibe forurener lige så meget som tusindvis af biler

De store krydstogtskibe forurener så meget, at de overskrider EU's grundværdier. Det viser en ny rapport.

De store krydstogtskibe, som blandt andet anløber i Aarhus, belaster i den grad miljøet. Det viser en ny rapport.

Aarhus er de seneste år blevet et yndet mål for krydstogtsturister, men de store skibe belaster i den grad miljøet.

Ifølge en ny rapport forurener de store skibe lige så meget som udstødningen fra tusindvis af biler. Og det er særligt, mens krydstogtskibene ligger i land med motorerne i tomgang for at generere strøm at luften svines til.

Læs også Havnedirektør er åben for at sætte strøm til krydstogtskibe i Aarhus

Det er konklusionen i en ny rapport, som seniorforsker Steen Solvang Jensen har været med til og udarbejde.

Det er især krydstogtskibenes skorstene, der udleder lokal forurening.  

- Man har et grundlæggende problem, fordi krydstogtsskibene er omkring 50 meter høje, og hvis man har boliger og erhverv tæt på, som også er høje, så kan man få meget høje koncentrationer, siger Steen Solvang Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Alene i år anløber havets giganter Aarhus Havn 33 gange.

02:42

VIDEO: Når krydstogtskibene ligger i havn, udleder det samme mængde luftforurening som flere tusinde biler, der kører i byens gader.

Luk video

Luftforureningen fra krydstogtskibene er faktisk så massiv, at den overskrider EU grænseværdier for PM2, 5 og NO2.

- Det gør vi faktisk ikke nogen andre steder i Danmark. På den mest trafikeret vej i København, som er H.C. Andersens Boulevard lige ved Tivoli, der overskrider vi ikke grænseværdien, og det gør vi heller ikke her i Aarhus, siger Steen Solvang Jensen.

Strøm på land

En løsning på problemet kan være at etablere landstrøms-anlæg, som man blandt andet har gjort i Kristiansand i Norge.

Her bliver kabler på land tilsluttet krydstogtskibet, og dermed behøver skibets motorer ikke at være tændt når skibet er i havn.

Læs også Krydstogtsskibe oser i havnen: Nu skal det være slut, mener politikere

- Jeg mener, det kunne være en oplagt løsning. Hvis der er landsrøm til skibene, vil der overhovedet ikke være lokal luftforurening fra skorstenen, imens skibet ligger i havn, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen.

I Kristiansand i Norge har man løst problemet ved at etablere landstrøms-anlæg.

Miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke at Danmark skal sejle sin egen sø. Han mener derimod at Danmark skal arbejde for en fælles løsning med andre lande.

- Hvis havnene i Østersøen kan blive enige om, at vi stiller et krav om, at der er landstrøms-anlæg i de havne, og at skibene tilslutter sig de anlæg, så er vi nået meget langt, for det kan ikke være sådan, at vi borgere skal have forpestet vores luft, bare fordi vi bor et attraktivt sted, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Læs også Forurening fra krydstogtskibe skal nu undersøges

Formanden for Aarhus Havn, borgmester Jacob Bundsgaard (V), ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men henviser til havnedirektøren, Jakob Flyvbjerg Christensen. Og ham har det heller ikke været muligt at få et interview med mandag.

Ifølge TV2 ØSTJYLLANDS oplysninger vil byrådet i Aarhus dog tidligst behandle sagen til juni.

Tirsdag havde mågerne havnebassinet i Aarhus for sig selv. Men ofte må de konkurrere om pladsen med de store krydstogtskibe.