Krull-kunst giver penge mod kræft
Malerier fra tv-udsendelse er til salg
Kunstneren Hans Krull håber efter et indslag i Go' Aften Østjylland at kunne indbetale et større kontantbeløb til Kræftens Bekæmpelse.
Far og søn, Hans og Carl Krull, var i Go' Aften Østjylland-studiet for at fortælle om deres fælles udstilling, der vises fra 26. juni til 16. oktober på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Udstillingen "Snapshots from Slumberland - 3 x Krull" består af værker af far, mor og søn.
Moderen, Maria Strutzik-Krull, døde i 2005 af kræft, og det er baggrunden for, at overskuddet af salget skal gå til Kræftens Bekæmpelse. Billederne koster 1.000 kr. stykket og sælges søndag 10. juli fra kl. 14, når Hans Krull holder værkstedsudstilling i sit atelier på adressen Møgelhøj 4-6, 8520 Lystrup.
Tegningernes tilblivelse kan ses på indslaget ovenfor og hele historien i Go' Aften Østjylland kl 20.00 torsdag aften.