Kronprinsens træ er gået ud
Kronprinsens tax er gået ud, og resten af hans skov passes ikke ordentligt.
5. jul 2004, kl. 09:48
Mere end 30 dage gammel
Da kronprins Frederik for nøjagtig 12 år siden satte spaden i jorden og plantede det første af i alt 10.000 træer i Kronprinsens Skov i Skanderborg, glemte man tilsyneladende, at området også skulle holdes ved lige fremover.
For da Prinsen forsvandt, forsvandt interessen for skovområdet tilsyneladende også. I dag er skoven misligholdt og flere af træerne er gået ud - deriblandt kronprinsens tax, skriver Horsens Folkeblad. Det fremgår af en rapport, som formanden for Kultursamvirket i Skanderborg Ebbe Larsen har overbragt til Erhvervs- og Turistrådet.