Kronprinsen ser på neon i Århus
Kronprins Frederik besøger torsdag det århusianske kunstmuseum ARoS, hvor han åbner udstillingen 'Det dobbelte rum'.
Ingen ringere end kronprins Frederik får sent torsdag eftermiddag æren af at åbne efterårets store særudstilling på kunstmuseet ARoS i Århus, 'Det dobbelte rum'.
Kronprinsen ankommer klokken 17.30, hvorefter der er taler ved museumsdirektør Jens Erik Sørensen og kulturminister Camilla Christensen (K).
Derefter bliver kronprins Frederik introduceret til udstillingen af manden, der har kreeret den, kunstneren Erik A. Frandsen.
Udstillingen viser værker fra hele kunstnerens produktion - fra de vilde malerier i begyndelsen af 1980'erne til splinternye mosaikker, nye malerier og ikke mindst Danmarks største lysekrone.
Neon-lysekronen er fem meter i diameter og er skabt særligt til udstillingen på ARoS.
'Det dobbelte rum' kan ses af publikum i perioden 10. oktober - 4. januar 2009.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.