Kronprins Frederik besøger ARoS
Kronprins Frederik er med, når kunstmuseet ARoS i næste uge åbner en udstilling til ære for H.C. Andersen.
Kunstmuseet ARoS i Århus får fint besøg, når det i næste uge åbner udstillingen 'Fairy Tales Forever', der er en hyldest til H.C. Andersen.
Ingen ringere end kronprins Frederik er nemlig med ved ferniseringen, der finder sted næste torsdag.
Kronprinsen besøgte også ARoS, da det århusianske kunstmuseum sidste forår slog dørene op for første gang. Dengang var også kronprinsesse Mary med, men i næste uge ankommer Frederik dog alene.
'Fairy Tales Forever' er åben for det almindelige publikum fra og med fredag den 26. august. Du kan læse mere om udstillingen ved at klikke her." target="_blank">http://www.aros.dk/kalender/kalender_detail.asp?aid=496&id=1">her.