Krolf uden toilet
Ældre i Hammel Gymnastikforening mangler et toilet tæt ved deres krolfbane. Et stort problem, når man ikke helt er en vårhare.
19. maj 2009, kl. 07:22
Mere end 30 dage gammel
Krolfbanen på Mosevej ved Hammel Golfklub er ganske god, mener brugerne. Der er bare et stort problem. Det nærmeste toilet ligger en halv kilometer væk.
- Vi er jo ældre mennesker, så vi kan ikke gå så langt efter et toilet, siger Willy Kristensen, som er formand for Hammel Gymnastikforenings afdeling Idræt for unge Ældre, til Århus Stiftstidende.
Klubben har bedt Favrskov Kommune om tilladelse til at stille et toilet op ved banen, men har fået afslag.
Spillet krolf er en blanding af kroket og golf.