Kritiserer ny trafikaftale

Dansk Byggeri er ikke tilfreds med byrådet

01:09

1 af 2

Aarhus Kommunes nye trafikaftale møder nu hård kritik.

Trafikinvesteringer på 136 mio. kr., som et samlet byråd er blevet enig om, er langt fra nok mener blandt andre Dansk Byggeri:

- Vi havde gerne set, at der var blevet bevilliget nogle flere penge over en kortere årrække, så vi kunne få gang i den og få trafikken til at glide, siger formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Med aftalen afsættes blandt andet 38 mio. kr. til at mindske bilkøerne på Vestre og Søndre Ringgade.

Desuden bliver der investeret 33 mio. kr. i de mest belastede kryds på Viborgvej.

- Det mest voldsomme problem, der er i Aarhus, er infrastrukturen. Så de skal blive enige og komme ud af hullerne og se at få bevilliget nogle flere penge til det, siger Michael Ancher.

Se mere i videoen øverst på siden, hvor Michael Ancher uddyber sin kritik af trafikaftalen.