Kritik af landbrugspakke udløste krisemøde på Aarhus Universitet
Ifølge Berlingske holdt Aarhus Universitet i november krisemøde af frygt for at miste penge fra staten
Ny hård kritik af beregninger i landbrugspakken fik i november 2017 ledelsen ved Aarhus Universitet til at indkalde til et krisemøde.
På mødet forsøgte universitetet ifølge Berlingske at lægge låg på en kritik af beregningerne, som universitet havde leveret til Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs også
Beregningerne blev kritiseret af Bjørn Molt Petersen, der er en af landbrugspakkens hårde kritikere. Det gjorde han i en kritisk rapport, som han har udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening.
På krisemødet besluttede universitetets ledelse ifølge Berlingskes oplysninger at holde fast i universitetets oprindelige beregninger om landbrugspakken.
Samtidig blev det besluttet, at svagheder i Bjørn Molt Petersens forskning skulle fremhæves.
Efter mødet skrev dekan Niels Christian Nielsen i en mail til forskerkredsen.
Læs også
- Det var rigtig vigtigt, at vi fik holdt mødet i dag - der er meget på spil. Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil.
- Der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende, skriver Niels Christian Nielsen med henvisning til universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet.
Regeringen har skabt en problematisk klemme
I dagene omkring krisemødet blev der ifølge Berlingske udvekslet mere end 50 mails og sms'er mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om sagen. Der var også korrespondance på højeste niveau.
Læs også
Ifølge eksperter, som Berlingske har talt med, skal universitetets ageren ses i lyset af en udmelding fra daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sommeren 2017.
Her blev det varslet, at universiteternes kontrakter om såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet ville blive sendt i udbud.
Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet, har læst sagens dokumenter og vurderer, at mail og sms'er udstiller, at regeringen har skabt en problematisk klemme på universiteterne ved at sende de enorme myndighedsopgaver i udbud.
Læs også
Også Kaare Aagaard, seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, vurderer over for Berlingske, at det samlede billede af korrespondancen kan rejse alvorlig tvivl om motiverne hos fakultetsledelsen på Aarhus Universitet.
Her er et overblik over sagen:
- Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser, sagde Molt Petersen i november til Berlingske.
* Molt Petersens rapport er betalt af en af landbrugspakkens hårdeste kritikere, Danmarks Naturfredningsforening. Men der er ikke noget faktuelt forkert at udsætte på rapporten, siger andre forskere til Berlingske.
* En række forskere giver Molt Petersen ret i, at den usikkerhed om, hvor meget kvælstof der udvaskes, ikke har været beregnet.
* Bjørn Molt Petersen forventer selv, at vi må forvente betydeligt mere kvælstof i miljøet, end det der lå til grund for landbrugspakken. Nogle forskere bakker ham op, andre venter i praksis mindre konsekvenser.
* Forskerne fra Aarhus Universitet, der står bag de oprindelige beregninger i landbrugspakken, svarer på netmediet Altinget, at de ikke havde vurderet usikkerheden ved beregningsmodellen NLES4. Men de mener at have kompenseret for usikkerhed ved at justere andre dele af deres beregninger.
* Derudover angriber de kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening for at hvile på forkerte præmisser.
* I 2016 måtte Eva Kjer Hansen (V) forlade posten som miljø- og fødevareminister på grund af landbrugspakken. De Konservative mistede tilliden til ministeren, der blev beskyldt for at pynte på tallene om pakkens påvirkning af miljøet.
* Siden har Berlingske bragt nye oplysninger om sagen.
Kilder: Berlingske, Ritzau og Altinget