Kritik af læringsstile

Århus Kommunes store satsning på læringsstile i folkeskolerne får hård kritik af flere eksperter.

Den 20. februar begyndte Århus Kommune et projektet med tilbud om efteruddannelse i læringsstile til pædagoger og lærere i kommunen. Et projekt som beløber sig til 7,1 millioner kroner over de næste fem år.

Men flere eksperter i undervisning og læring er kritiske overfor læringsstile.

- I akademiske kredse, hvor man beskæftiger sig med forskning i læring og undervisning, er der ikke særlig stor respekt for metoden, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Per Fibæk Laursen, til JP Århus.

Han mener ikke, at den ensidige satsning er klog.

- Århus Kommune kunne have fået langt mere kvalitet for pengene, hvis man havde satset mere bredt på at træne lærerne i, hvordan man laver effektiv undervisning.

Men han er ikke den eneste kritiker.

- Metoden er ikke alment opfattet som den rigtige tilgang, siger Ph.d. Christian Dalsgaard, som forsker i læringsteori på Aarhus Universitet, til avisen.