Kristen festival i gang
SommerOase fylder i disse dage Odder
13. jul 2015, kl. 17:32
Mere end 30 dage gammel
I Odder vil flere end 6.000 gæster i løbet af denne uge kigge forbi SommerOase, der er Danmarks største kristne festival. Det vurderer festivalen selv.
Festivalen byder på alskens aktiviteter, heriblandt naturligvis også koncerter.
Stainless, Skywalk, Good Friday og Lewi Bergrud er navnene på de kunstnere, der giver aftenkoncert i Rudehøj Hallen i Odder. Den første er i aften.
Derudover vil der være yoga, diverse workshops, en bibelskole og meget andet.
Langt de fleste af aktiviteterne kredser om religion, og det er DanskOase, der arrangerer SommerOase-festivalen.
DanskOase er en kirkelig netværksorganisation, der deler folkekirkens trosgrundlag.