Kriseramte mænd bliver afvist
Der er rift om de få sengepladser, som findes til østjyske mænd i krise. Mandecenter i Århus må afvise mænd i akut bolignød.
9. jul 2009, kl. 11:48
Mere end 30 dage gammel
Ifølge Mandecentrets leder, Kim Nidam, er der i øjeblikket fem personer på venteliste. Derudover har centret måttet afvise 10-15 personer.
Mandecentret i hjertet af Århus råder over to pladser til mænd i akut bolignød:
- Det er ikke særlig mange pladser i forhold til behovet. I København har vi 10 pladser og to her, så på landsplan er det ikke særlig mange pladser. Især ikke når man sammenligner med antallet af pladser, som kvindekrisecentrene har, siger Kim Nidam til DR P4 Østjylland.