Krisemøde på rådhuset
TV2-dokumentaren "Er du mors lille dreng - 10 år senere" var her til morgen årsag til krise-stemning i Århus.
Her til morgen var der krisemøde på rådhuset i Århus.
Anledningen var TV2-dokumentaren "Er du mors lille dreng - 10 år senere".
Under programmet kom det blandt andet frem, at kommunen ikke levede op til sine egne mål om at besøge en udsat familie hver dag.
Mandag mødtes den ansvarlige rådmand, Gert Bjerregaard, med direktøren for hele magistraten for at diskutere sagen.
Rådmanden vil ikke afvise, at der kan komme fyringer på tale som en konsekvens af sagen.
- Jeg kan sige, at der vil ikke vil være tale om fyringer her og nu, og jeg tror det heller ikke, når vi kommer længere frem, men det ved jeg jo ikke. Nu får vi en undersøgelse, og så får vi også en handling ud fra det, siger Gert Bjerregaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.