Krise på isen
Århus Crocodiles har trukket sit hold fra slutspillet i ishockeyens 1. division på grund af dårlig økonomi.
»Skal klubben overleve? Du bestemmer!«
Så hårdt bliver situationen trukket op inden et ekstraordinært møde i aften i Aarhus Ishockey Klub, der også går under navnet Aarhus Crocodiles.
Det skriver JP Århus.
Det er de økonomiske forhold, der er på programmet, og det ser skidt ud.
- Vi gennemgik og justerede forslag til budget for 2008. Det ser fortsat meget anstrengt ud, men der arbejdes stadig målrettet mod at få etableret et revideret budget, som både bestyrelsen og banken tror på, står der i referatet fra mødet, der blev afholdt 19. februar.
På samme møde fratrådte klubbens bestyrelsesformand Ture Bay.
- Ture Bay er efter gensidig aftale udtrådt af bestyrelsen. Dette er primært begrundet i
manglende økonomisk styring og gennemsigtighed i den forgangne periode, skriver klubben i referatet.