Kresten og co. har hugget 1500 skibe op - og solgt det meste igen
Kresten Hjelm og Fornæs Ship Recycling kan kan genanvende 90 procent af et skib
Flere og flere virksomheder tjener penge på at genanvende gammelt kram. Det gælder alt fra computere over kontormøbler til cykler og gravsten.
I Grenaa har skibsophugger Kresten Hjelm fundet en niche i at genanvende skibsmotorer og materiel fra skrotskibe.
Han er ejer af Fornæs Ship Recycling, og han kan i 9 ud af 10 tilfælde genanvende det, der ligner skrot.
For år tilbage var det mest fiskefartøjer, der endte hos firmaet, men i senere år er det i højere grad fragtskibe, redningsskibe og færger, der bliver klippet i stykker.
- Vi styrer efter at genbruge så meget som muligt, siger Kresten Hjelm til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Styrhuse kommer til søs igen
Det kræver god plads at føre en forretning, der håndterer store skibe og store skibsdele, og Fornæs Ship Recycling kan prale af samlet 95.000 kvadratmeter lagerplads.
Her kan man blandt meget andet finde dieselmotorer, bovpropeller, styremaskiner, varmevekslere og vandpumper.
Når et skib ender hos Kresten Hjelm og co., bliver de værdifulde genstande taget ud og lagt på lager. Det betyder dog ikke, at de aldrig kommer til søs igen. Aluminiumsstyrhuse er således i høj kurs.
- Vi har været oppe på at sælge det samme styrhus tre-fire gange, lyder det fra Kresten Hjelm.
Læs også
Fornæs Ship Recycling har hugget 1500 både og skibe op siden 1993, og mens nogle skibsdele altså kan genbruges til vands, kan andre dele få nyt liv på land.
- I Afrika kan de godt bruge nogle stationære maskiner, hvor de ikke har for meget strøm i forvejen, siger Kresten Hjelm.
I 2013 fik Fornæs Ship Recycling en henvendelse om at hugge den grundstødte Costa Concordia op. Ordren gik dog til et andet firma i Italien.
Fornæs Ship Recycling får hovedsageligt skibe fra de nordiske lande og England.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Fornæs Ship Recyclin.
Læs også