Kredsfmd. roser Troels Lund
Kredsformand for Venstre i Hedensted Christian Juhl har stor tillid til Troels Lund Poulsen som minister
Glæden er stor i Hedensted-kredsen, hvor Troels Lund Poulsen er opstillet.
Troels Lund Poulsen er den eneste politiker i Østjyllands Storkreds, der er på statsministerens ministerhold.
- Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse af, at han ville få en ministerpost, siger kredsformand for Venstre i Hedensted-kredsen Christian Juhl.
Se også: Erhverv: Troels Lunds opgave
Troels Lund Poulsen kom i kraftig modvind som skatteminister i den hedengangne VKO-regering og fik en næse, men senere blev frikendt af kommissionen.
Men kredsformanden har aldrig tvivlet på Troels Lund Poulsen:
- Ham og mig har haft enormt mange gode snakke, og derfor har jeg haft hundrede procent tillid til ham, og det havde været så enkelt, at havde jeg ikke haft tillid, så skulle han ikke være der, ellers skulle jeg ikke være der, og vi er her altså begge to endnu, siger han.
Se også: Ministerpost til Troels Lund
7138 personlige stemmer blev det til ved det netop overståede folketigsvalg, og i dag kan Troels Lund Poulsen så bryste sig af at være regeringens erhvervs- og vækstminister.
Øverst på siden kan du se hele interviewet med Christian Juhl.