Kredit for 6,7 milliarder

Vestas indgår livsvigtig kreditaftale

Vindmøllegiganten Vestas, med hovedsæde i Aarhus og Randers, har fået livsvigtig bankaftale på plads.

Vestas har indgået en aftale med sine banker om reviderede kreditfaciliteter for 900 millioner euro svarende til 6,7 milliarder kroner, oplyser selskabet.

- Vi glæder os over at have indgået en aftale med vores banker. Det er i Vestas interesse at reducere vores gæld, og vi ser nu frem til at fokusere alle vores kræfter på den fortsatte udvikling af et mere skalerbart Vestas, siger selskabets koncernchef Ditlev Engel i en pressemeddelelsen.

Kort efter meddelelsen steg aktien 13 procent på Københavns Fondsbørs.