Kran væltede ned i tag på villa
En lastbil med en kran væltede om på siden, da den onsdag morgen læssede byggematerialer af på villavej i Skanderborg.
Uheldet skete ved halv otte-tiden i morges, hvor lastbilen var i færd med at læsse byggematerialer af til et terrasse-projekt på Slugten i Vrold.
Af uvisse årsager væltede lastbilen pludselig om på siden, hvorefter kranen borede sig ned i taget på villaen.
Der skete betydelige materielle skader på huset. Heldigvis kom ingen personer til skade.
En tilsvarende lastbil med en kran blev onsdag formiddag sendt til Slugten for at trække den væltede kran fri fra villaens tag.
Se mere i onsdagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Uheldet skete på vejen Slugten i Vrold ved Skanderborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Slugten+skanderborg&sll=55.869147,11.228027&sspn=7.676252,18.259277&ie=UTF8&hq=&hnear=Slugten,+8660,+Skanderborg&t=h&ll=56.031102,9.89748&spn=0.013812,0.043859&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort