Kraftvarmeværk er udsat

Overvejer i stedet at bygge et solvarmeanlæg

Hornslet Fjernvarme har trukket ansøgningen til Syddjurs Kommune om at bygge et nyt kraftvarmeanlæg tilbage.

- Placeringen tæt ved en gravhøj fra bronzealderen var ikke egnet, derfor er ansøgningen trukket tilbage, fortæller Roberto Vejrup der er formand for Hornslet Fjernvarme til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Roberto Vejrup fortæller videre, at man nu overveje at bygge på nabogrunden, og at et solvarmeanlæg også er i spil.

- I forhold til et kraftvarmeværkanlæg, så vil solprojektet være en lille smule mere fordelagtigt, og jeg regner med, at vi i løbet af et halvt år vil kunne træffe en endelig beslutning, siger Roberto Vejrup til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hornslet Fjernvarme skal have en dispensation fra Klima, Energi og Bgningsministeriet for at få lov til at bygge på nabogrunden.