Kraftigt regnskyl på vej til Østjylland
Husk paraplyen når du tager i sommerhus. Sidst på ugen er der udsigt til heftige regnbyger.
14. jul 2009, kl. 14:02
Mere end 30 dage gammel
I de kommende dage fortsætter vejret dog stort set, som det er nu - lidt skyer, lidt sol og lidt blæst. Altså typisk dansk sommervejr.
Men sidst på ugen er vejrguderne dog knap så venligt stemt.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bliver det fredag mere skyet. I løbet af aftenen og natten sender skyerne massevis af vand ned over Østjylland, og der er samtidig mulighed for torden.
Også lørdag er der udsigt til regn, mens DMI dog forventer, at solen igen titter en smule frem på søndag.