Kraftig regn truer husejere

Flere kraftige regnbyer truer husejere i fremtiden

Foto: Line (privatfoto)

Aarhus Kommune forbereder sig på en fremtid med mere og kraftigere regn.

Flere og flere husejere  risikerer ødelæggelser som følge af monsterregn og store vandmængder.

Natur og Miljø i Aarhus Kommune vil derfor til nytår præsentere byrådet for en plan for, hvordan kommunen bedst ruster sig mod fremtidens voldsomme vandmængder:

- Omkring 2000 huse er i risiko for at blive ramt af oversvømmelser ved skybrud og andre konsekvenser af klimaændringerne, fortæller afdelingsleder Mogens Bjørn Nielsen til stiften.dk

-Vi taler om en del år frem i tiden. Al sandsynlighed taler for, at vi får mere og mere vand i årene, der kommer. Og der er der altså huse, der ligger uheldigt,  siger han.