Kræver redegørelse efter gasudslip
Århus Amt kræver nu en redegørelse fra kemi-virksomheden Helm Skandinavien efter weekendens gasudslip.
12. dec 2005, kl. 13:05
Mere end 30 dage gammel
For anden gang i år, har borgerne i et villakvarter oplevet et farligt kemikalie-udslip fra virksomheden Helm i Hornslet.
Nu kræver amtet at virksomheden bliver kigget i kortene, for at undgå et nyt udslip. Amtet forventer snarest en redegørelse fra kemivirksomheden.
Direktøren fra Helm Skandinavien siger til TV2 / ØSTJYLLAND, at virksomheden nu har kontaktet eksterne rådgivere for at finde årsagen til udslippet, og at det område hvor fejlen er sket nu er lukket midlertidigt ned.