Kørte motorcyklist ned og stak af

En ukendt bilist foretog et venstresving for grønt lys

Søndag aften klokken 20.38 kom en 47-årig mand til skade, da han blev kørt ned af en bil på Paludan-Müllers vej i Aarhus.

En ukendt bilist kørte ad Paludan-Müllers Vej i sydøstlig retning og foretog i krydset Vestre Ringgade et venstresving for grønt lys.

Her påkørte bilisten i krydset en 47-årig mandlig motorcyklist, der kørte ad Paludan-Müllers vej mod nordvest.

Bilisten stak efterfølgende af fra stedet, mens den 47-årige motorcyklist blev bragt til behandling på skadestuen.