Kørte lastbil som syvårig

Politiker voksede op med anderledes regler

10:10

1 af 2

I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Norddjurs Kommune.

66-årige Tom Bach Sørensen stiller op for Borgerlisten til kommunalvalget i Norddjurs Kommune.

Han er vokset op på Djursland, hvor hans far havde en mindre vognmandsforretning. Her hjalp han flittigt til så godt, han kunne.

- Han (faren, red.) konstaterede ret hurtigt, at det der med at bruge hænderne, det var nok ikke det, jeg skulle ikke leve af, fortæller Tom Bach Sørensen.

Afslappet forhold til regler

I Tom Bach Sørensens barndomshjem handlede det om at bestille noget. Der var disciplin over hele linien, men når det kom til regler, var holdningen mere fandenivoldsk.

Han prøvede blandt andet at sidde bag rattet i sin fars lastbiler, da han var bare syv år gammel:

- Vi var ret afslappede omkring reglerne om at køre bil. Det betød, at jeg tror, jeg var syv år, da jeg kørte lastbil. Jeg forsøgte hver aften at få lov til at køre bilerne på plads.

Selv den dag i dag har Torben Bach Sørensen nogle gange sin helt egen tilgang til reglerne.

I aftenens udsendelse har han blandt andet et billede med i studiet, som viser ham foran et privatfly i Grenoble på vej mod Mont Blanc:

- Jeg må faktisk ikke flyve, men.. Det ligger lidt i generne. Jeg fløj ret hurtigt efter, vi var kommet i luften. Jeg fløj hele vejen derop og tilbage igen. Jeg må ikke lande, siger Torben Bach Sørensen.

Her er Torbens vigtigste mærkesag:

- At skaffe arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Vi er et område, der er udfordret på arbejdspladser.

Se mere til Torben Bach Sørensen fra Borgerlisten i videoen øverst i artiklen.

Go' Aften Østjylland med politikere fra Norddjurs Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.

Valgtema på Go' Aften Østjylland

De næste par uger vil Go' Aften Østjylland sætte fokus på personen bag politikeren.
 
Go' Aften Østjylland har bedt tre byrådskandidater fra hver kommune åbne deres personlige fotoalbum for seerne.
De medbragte fotos afslører ukendte og overraskende sider af de kommende politikere, der alle brænder for at blive valgt. 
 
Go' Aften Østjyllands valg-udgave kan ses mandag til torsdag kl. 18.15 og 21.30.

Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland

Mandag d. 4. november – Norddjurs

Marianne Gade (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Torben Bach Sørensen (L)

Tirsdag d. 5. november – Silkeborg

Casper Mouritzen (A), Kim Bech Hansen (F), Mia Schmidt (C)

Onsdag d. 6. november – Syddjurs

Anette Q. Busk (A), Marianne Kirkegaard (V), Mads Færgemann, (I)
 
Torsdag d. 7. november – Skanderborg

Maria B. Bove (B) – Frands Fischer (A) – Sonny Nøbbe (O) 

Mandag d. 11. november – Randers

Christian Brøns (V) – Inge-Lise Christensen (Å) – Tanja Lauenborg (A)

Tirsdag d. 12. november – Odder

Theis Rubinke Sørensen (F) – Lone Jakobi (A) – Lisbeth Bonde (V)

Onsdag d. 13. november – Favrskov

Malene Kragh Sand (A) – Laila J. Jespersen (F) – Thomas Storm (V)

Torsdag d. 14. november – Samsø

Michael Nui Kristensen (A) – Stefan Wolffbrandt (F) – Irene Danneskiold Lassen (V)