Kørte ind i tankstation
En bilist mistede sent i aftes livet, da han kørt ind i en tankstation
22. mar 2011, kl. 10:27
Mere end 30 dage gammel
En 38-årig mand mistede livet i en soloulykke i Randers i aftes. Det oplyser P4 Østjylland.
Manden kørte ad Gammel Århusvej, da han mistede herredømmet over bilen. Bilen fortsatte ligeud, hvor vejen drejede, og kørte direkte ind i en Shelltank.
En del af facaden styrtede ned over bilen, og manden var dræbt på stedet. Ingen andre kom til skade.
Ifølge P4 Østjylland udelukker Politiet ikke, at den 38-årige kan have fået et ildebefindende, og derefter har han mistet herredømmet over bilen.