Kørte ind i autoværn
Bilist ville undvige en fasan
19. maj 2014, kl. 14:42
Mere end 30 dage gammel
En 24-årig mandlig bilist kørt søndag galt, da han kørte på Djurslandsmotorvejen i Aarhus N.
Han mistede han herredømmet over sin bil, idet han angiveligt foretog en undvigemanøvre, da en fasan krydsede kørebanen, oplyser Østjyllands Politi.
Som følge af undvigemanøvren kørte den 24-årige ind i autoværnet, og i alt påkørte han 10 meter autoværn, hvorefter bilen snurrede rundt adskillige gange.
Ingen personer kom til skade ved ulykken, der skete søndag eftermiddag klokken 15.11.