Kørte i modsatte vejbane

62-årig påkørte en anden bilist da han forsøgte at køre udenom parkeret bil

Foto: Google Maps

En undvigemanøvre endte søndag med et uheld på Voldbyvej i Hammel.

Her kom en 62-årig mandlig bilist kørende i sydlig retning, hvor han opdager en parkeret rød bil forude.

Den 62-årigesvingede uden om den parkerede bil og kørte hermed over i den modsatte kørebane, hvor han påkørte en 53-årig mandlig bilist, der kom kørende i nordlig retning.

Ulykken skete kl. 12.55.

- Der hvor ulykken skete, var vejen var ikke bred. Det lader til, at bilisten, der skulle undvige den parkerede bil, fejlbedømmer bredden af vejen, da han skal køre udenom, siger politiassistent hos Østjyllands Politi Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi oplyser, at der ingen personskade skete ved påkørslen.