Kørte gravid ned - og stak af
Ung kvinde kastet af cyklen
Politiet leder efter en mandlig bilist, der stak af fra uheldsstedet, efter at han havde påkørt en 25-årig gravid kvinde.
Kvinden kom tirsdag kørende ad Mariagervej i Randers, da hun i lyskrydset ved Fabersvej kørte over for grønt lys. Her blev hun ramt af en svingende bil.
- Den gravide kvinde blev kastet over styret på sin cykel og ramte vejbanen. Efter uheldet stak bilisten af fra stedet uden at give sig til kende, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hverken den kvindelige bilist eller hendes ufødte barn kom alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.
Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til bilisten, der påkørte kvinden.
- Et vidne har forklaret, at manden kørte i en større, mørk personbil. Han er mellem 35 og 40 år, fortæller politikommisær Mogens Brøndum.