Kørte frontalt ind i bil på Vestre Ringvej

To personer måtte på hospitalet, efter at en 61-årig mand kørte frontalt ind i en modkørende i Silkeborg

Foto: Local Eyes

Foto: Google Maps

1 af 2

Lidt før klokken 19 lørdag aften kom en 61-årig mand fra Tilst kørende i østlig retning af Vestre Ringvej i Silkeborg.

- Han slingrer kraftigt og kører cirka 70 kilometer i timen. Han kører blandt andet 30-50 meter i den modsatte vognbane, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Erik Kristensen til tv2oj.dk.

Det bevirkede, at han hamrede frontalt ind i en 50-årig bilist.

- De har begge været til tjek på Viborg Sygehus, men ingen af dem er kritisk tilskadekomne, siger vagtchefen.

E45 spærret i en halv time efter uheld

Til gengæld var begge biler smadrede efter sammenstødet.

Der er taget en blodprøve af den 61-årige, som skal tjekkes for, om der var spiritus involveret i hans slingretur.

Billedet øverst er fra localeyes.dk.